lørdag den 3. maj 2014

Lillebælt Halvmarathon - done.

Så er det overstået. Med overskud og et mega smil på læben.
Der blev sendt et kys til himlen i strid vind midt ude på Lillebælt. Det var fantastisk!

Nu er det ømme fødder der skal plejes, en kold øl er fortjent og så er det frem mod nye eventyr.
Det blev til 7-8 kg mindre på vægten, cm er der taget en del af, 55 cm ialt fordelt på talje, knæ, lår, hofter og mås og det bedste er at folk begynder at kommentere at jeg er blevet smallere!!!!! Jeg er måske endelig ved at vinde kampen mod mine forbandede ridebukse-lår!!!!!
Det har så også KUN tager ca 25 år!
Gået 1-2 str ned i tøj, og sover meget bedre om natten. Alt i alt- jeg har det bedre end nogensinde :) Har dog ikke heeelt holdt min diæt de sidste 6 uger, men det er jo gået meget godt, ikke?
Jeg har ikke fået det endelige tal på indsamlingen til Løb4andre, men det kommer en af dagene.





Tak fordi i læste med på mit lille eventyr.
Næste løb er RUNWAY og så er der Århus City Halvmarathon.
Ses vi?

fredag den 2. maj 2014

Med stolthed og sorg.

Så er det imorgen. 4 måneders træning skal gerne ende i en 21 km lang løbetur på under 2 timer.
Det er med stolthed i kroppen over at så mange venner, bekendte, kunder og familie har støttet op om mit lille projekt til fordel for Børnecancerfonden og Løb4Andre 2014 - Lillebælt Halvmarathon.
Tusind tak for alle bidrag, store som små, sponsorgaver til auktioner fra Beauty & Wellness og Camilla Lindhard og "god fornøjelse"-hilsner.

Men det er også med en kæmpe sorg og et stort tomrum i mit hjerte at jeg tager turen over Lillebælt.
Min skønne, dejlige, glade, hyggelige og fantastiske veninde som jeg har kendt i over 30 år og som har betydet utroligt meget for mig gennem alle årene, skal bisættes imorgen. Hun elskede vandet, blæsten og den friske luft.
Imorgen siger jeg farvel midt ude på Lillebælt. Hvor bølgerne er højest og blæsten er stærkest.

Ann, jeg vil savne dig for evigt. Jeg forstår stadig ikke du er væk.
Imorgen har jeg dig med hele vejen. Jeg ved du vil heppe på mig.
Vi ses igen på den anden side.
Denne her er til dig.



Nu skal der gøres klar til løbet.
Sko er tjekket, tøjet rent og drikkedunkene klar.
Jeg vælger at løbe i det kendte tøj, og de ældste FALKE-strømper jeg har, da de er de BEDSTE. Og det er noget møg, for de kan ikke fåes mere.

Så jeg er sådan set klar. Også mentalt. Jeg har næsten følt jeg har pjækket i denne uge, da jeg kun har løbet 2 x 5 km og en lille tur på 15 min idag. Men sådan skal det jo være :)

Imorgen kører vi i ret god tid. Der er ca 1 times kørsel fra Horsens til Middelfart, og med vejarbejde og 11.000 andre der skal samme vej, så er det nok fint at møde op i god tid. Jeg har ikke hentet mit startnummer endnu, så det skal også gøres, samt jeg skal hilse på Løb4andre folkene. Der er special telt til os, massage og let forplejning efter løbet.
Det bliver en oplevelse og jeg glæder mig.

Kryds fingre for mig. Under 2 timer er målet.
Vi ses :)

mandag den 28. april 2014

Iform Odense

Sig nærmer tiden.... 
Det er jo lige om lidt!!!!! Uha. Må liiiige tænke på noget andet. 

Igår løb min veninde og jeg Iform-løbet, 10 km i smukke Odense. 

Jeg har selv boet i Odense i 4 år, da jeg stod i lære og det var et MEGET glædeligt gensyn. Vi startede i smukke Kongens Have, nemt at parkere og nemt at komme til. Derefter gik ruten gennem Vestergade, med til åen og langs den hele vejen ud til Fruens Bøge og tilbage igen. De har bygget fuldstændigt om ned ved Munke Mose, som jeg cyklede igennem hver dag i 3 år, og det er blevet helt fantastisk flot. Må bestemt derned en dag, sejle en tur og spise en kæmpe is :)

Turen skulle egentlig have været en rolig 8 km, men ja, når man først er igang, så tager benene styringen. Tiden blev 52.12, det var en fin tid, ruten taget i betragtning. 

Der var mange sving og vendinger, og flere steder var det ret smalt. Gå/løb 4k-ruten og 10k-ruten startede og sluttede samme sted, og det gav lidt problemer med at komme frem når 3-4 gå-damer gik ved siden af hinanden og sludrede. Det var faktisk lidt irriterende, da arrangørerne gentagne gange bad folk om at holde til højre, så de hurtigere løbere kunne komme forbi. Løberne selv var faktisk heller ikke for gode til det. 
Jeg synes det er fint man vælger at løbe med musik og høretelefoner i ørerne, men man bør altså kunne høre hvad der foregår bag og omkring en. 

Da vi var færdige fik vi en velfortjent restitutions-øl.
En af fordelene ved at de har "lukket" mændene med til dette løb. Det var skønt at sidde i solen og mærke stemningen. Super hyggeligt. 

Vi kiggede lidt hos New Line-standen, men det var tydeligt at favoritterne var revet væk. Rigtig fint at de gav 25% i dagens anledning. 

Alt i alt var det et rigtig fint arrangement. Fin tshirt og lækker goodie-bag. Det gør vi gerne igen. 

De næste par dage må jeg kun løbe 5k, altså tirsdag og onsdag. Fredag er det 15 min shake-out. Og SÅ er det lørdag. DA DAAAA!!!




onsdag den 23. april 2014

Stilhed før stormen - Iform i Odense

Jeg er lidt stiller herinde, men det er fordi der ikke rigtig sker noget vildt med mit løb. Jeg har nu prøvet at løbe de 21 k og det gik jo forbavsende godt. Jeg gjorde det på tom mave og blev ikke dårlig bagefter. Var bare MEGA sulten!!!!

Nu er jeg så igang med at trappe ned i længden af turene, og lader op til næste lørdag. Jeg har et par 6,5k, en enkelt 8k som bliver en 10k og så et par 5kére tilbage. Meget mærkeligt at tænke på at 4 måneders træning snart er "slut". Må finde en plan til den måned der er mellem Lillebælt og Aarhus City Hakvmarathon.
Any ideas?


Gennem påskeferien har jeg carbo-loaded til de næste 3 halvmarathons, så der mangler jeg ikke noget!!!!

Imorgen gælder det "en bette" 7k, så det er jo den rene badeferie :) Og så går det jo rask nedad de næste 10 dage. 
Søndag tager en veninde og jeg dog lige en tur til Odense og løber 10k til Iform-løbet. Det glæder jeg mig faktisk rigtig meget til. Boede der i 4 år, da jeg stod i lære, så det bliver super hyggeligt at se mit gamle "hood" igen :)



Jeg skulle løbe 8k på søndag, men det går nok med de 10k. Har tænkt mig at nyde turen og tage det stille og roligt. Jeg havde jo så ondt i mit venstre ben efter Strandvejsløbet, så jeg tør ikke risikere noget.





Idag har jeg været i skoven og plukke ramsløg og været oppe på den der krikke, der smed mig af. Det gik fint. Ingen blå albuer denne gang. 

Hav det dejligt. Vi ses.




søndag den 13. april 2014

21 K DONE!

Jeg gjorde det sgu. Idag. Bum. 



Nu er det nedtrapning frem til 3.5. 
Jeg er øm i benene, mest i venstre hofte, men det forsvinder som regel i løbet af natten. 
Fra at have et ønske om bare at gennemføre Lillebælt Halvmarathon, er der nu sat et nyt mål. 
Jeg skal under 2 timer. 
Så, nu er det sagt. 
Jeg skal i mål på under 2 timer!  
Og det kommer jeg :). 

onsdag den 2. april 2014

What doesn´t kill me (eller jeg brækker halsen...)



Jep, thats me...... Ok, det er det ikke.....



FÅÅÅÅRK!!!

Ja, det var hvad jeg råbte idag da jeg blev smidt af en hest. Halleuja for hjelm og indbygget polstring på røv og lår!

Heldigvis landede jeg forholdsvist blødt, men hold nu kæft jeg nåede lige at tænke :" Så røg der lige 3 mdr træning ud i lokummet..."

Tror dog jeg slap med en øm albue og en stadigt ømt venstre ben. Det var ellers lige blevet godt, men det gav et ryk i det, så det er stift og ømt igen. Satser på det er bedre imorgen. Vi får også ALT for lidt flødeboller på det hold......

Ellers startede dagen helt fantastisk!
Jeg, som ALDRIG, vinder noget som helst, har vundet en personlig kostplan og træningsplan lavet af Camille Wagner og det er da den fedeste præmie EVER!!!!!

Det bliver vildt spændende at prøve. Har længe ønsket at få lavet noget tilpasset MIG og af en der har forstand på det shit. Så jeg er spændt.
Skal lige have læst det hele og så vender jeg tilbage.

mandag den 31. marts 2014

18+ km....

Lørdag løb jeg hurtigt. Søndag løb jeg langt.



Det længste indtil nu......

Efter min kanontur i lørdags kunne jeg jo næsten ikke få armene ned. Jeg klarede mig meget bedre end forventet, men jeg gav den også gas :) Og nu sidder jeg så med et ømt venstre ben og ærgrer mig lidt.

Sidste søndag efter min lange tur på knap 17 km oplevede jeg en ømhed/træthed i venstre baglår på indersiden og op i ballen. Jeg tænkte at det var skoene der var ved at være færdige i stødabsorberingen og derfor tog jeg de nye sko i brug. Tirsdag var jeg flyvende, super godt, men torsdag fik jeg spændt den højre for hårdt og det resulterede i en øm sene ovenpå foden, fra storetå og op i anklen. Jeg havde egentlig bestemt mig for at løbe Strandvejsløbet i de nye sko, da det var på asfalt, men så blev jeg pludselig i tvivl fordi den højre var så øm. Oh, what to do????? 
Jeg tog begge med, og endte med at løbe i de gamle. Det tror jeg så var dumt.
For jeg var så øm i mit venstre baglår og helt op i hæftningen på indersiden hele aftenen og natten at jeg faktisk ikke troede jeg kunne løbe søndag. Kunne næsten ikke vende mig i sengen, sikke noget lo../møg! Derudover var jeg øm som havde jeg en vabel på indersiden af min venstre fod lige på siden nedenfor storetåen, og det var da noget helt nyt???

Det fik jeg så opklaret da jeg skulle tage mine løbestrømper på søndag. Jeg havde åbenbart haft begge højresokker på om lørdagen. Det er aldrig sket for mig før. Tænk at jeg ikke opdagede det?! Det gav altså et ømt trykpunkt som heldigvis fortog sig i løbet af søndagen.

Nå, tilbage til søndag og de 18 km. 
Jeg skulle jo afsted, så jeg bestemte mig for at tage det stille og roligt. Det viste sig så at jeg ikke rigtigt havde noget valg. Det gav helt sig selv for jeg var øm. Så det blev luntetempo på ca 6:10 i snit og det var rigtig fint. 13 km i skoven og 5 km på fortov. Havde spist en energibar fra SIS og havde Lemon/Lime-drik med samt vand. Det virkede :)

Tågedis i skoven

Foråret er ved at komme



Jeg rundede de 18 km med masser af overskud. Da benet først blev godt varmt, var det egentlig ok. Ømt, men ikke slemt. De nye sko virker. 

Jeg kan stadig mærke det, har holdt hviledag idag, men det er mere stramt end ømt.
Imorgen hedder det små 7 km i let tempo, så det skal nok gå. 

Leder stadig efter noget fedt løbetøj. Er ved at være træt af de sorte tights.....




lørdag den 29. marts 2014

JAAAAAAAAAAAA!!!!!!!





Undskylder på forhånd, for dette indlæg bliver lidt "selvfedt"!!!!


For jeg var mega god idag! Gode ben, godt humør og mega godt selskab!

Og det kom ærlig talt vildt bag på mig hvor godt det gik.

Jeg startede dagen kl 6.30, fik et hurtigt bad og noget morgenmad. Jeg får ondt i maven hvis jeg løber lige efter et måltid, så der skal helst gå 3-4 timer. Morgenmaden var som den plejer, øko A38, skyr, bær og granola. Og kaffe!
Derefter skulle tasken pakkes med skiftetøj osv, kl 8.30 hentede jeg min veninde og vi kørte mod Strib. Vi ankom til pladsen ca 9.20, så vi to totale amatører havde god tid til at finde ud af det hele. Og det var jo slet ikke så svært. Det var næsten vindstille, men temmelig koldt og overskyet, så vi gik tilbage og sad i bilen. Der var heller ikke så meget andet at lave. Vi kunne ikke engang købe kaffe, ha ha ha.

Vi fik kigget lidt på vores allerførste startnummer, meget stolte og lidt nervøse. Det var jo nu. 



Jeg blev jo fulgt af en journalist fra Fyns Stiftstidende, Mathilde, som interviewede mig igår og skulle igen idag, både før og efter løbet. Hun kom ned til bilen og vi snakkede lidt om det hele, mig, bloggen, hvorfor, hvilke forberedelser, forventninger osv. Jeg havde ikke turde at sige til nogen hvilken tid jeg satsede på, men hun fik det lokket ud af mig inden løbet, som den eneste, og jeg satsede på ca 55 min. 
Da klokken nærmede sig 10.30, gik vi ned mod startområdet. En hurtig tur på potten og så op og finde en plads.
En ting jeg lærte var at gå på toilettet tidligere. Var lige ved at være bange for jeg ikke nåede det. Men det gik og jeg nåede at komme op i gruppen på 55 min. Super fint med fartholderne. Den gule ballon skulle bare jagtes.


Så gik starten, der var styr på Runkeeper og Garmin-ur. Jeg følte mig tryg, men udfordret, for jeg har aldrig løbet på 55 min.

Der var selvfølgelig lidt trængsel i starten, man var nød at zig zagge lidt, men alt i alt gik det fint. Det var godt at prøve inden Lillebælt Halvmarathon, hvor der jo altså er 5 gange så mange mennesker!!!! 11000!
Det var så fedt at opleve at folk havde overskud, der var smil på læben, musik og klappende hænder.

Vi var ude og vende, tilbage igen og så retur en gang til. Havde egentlig overskud hele vejen, også til at overhale og trække fra og jeg kunne mærke at alt det tærren-træning og teknik jeg bruger ubevidst til daglig, gjorde mig godt. Jeg fandt hurtigt min rytme og så levede benene deres eget liv. Vejrtrækning og kadencen passede bare. Det var fedt. Næste gang tør jeg godt stå i 50 mins gruppen..... 

Jeg spejdede efter min veninde, som løb sin allerførste 10 km. Hun var startet ved 60 mins fartholderen, dvs et stykke bag mig. Jeg kunne ikke få øje på hendes lyserøde jakke og var bange for at hun var gået ud, men jeg havde jo lige glemt at hun havde taget en sort vest på. Havde kigget efter det forkerte :) Så ved den sidste vending passerede vi hinanden og kunne sende high-fives over vejen :)

Da jeg var tæt på mål fik den lige en ekstra skalle og jeg overhalede en jeg havde ligget i halen af de sidste 4 km. Det var så fedt, selvom benene var ved at være trætte.

Da jeg så tiden troede jeg det var løgn!


Det er jo helt vildt!!!! 5 min og 46 sek høvlet af min tid. Sådan!




Jeg kom hurtigere i mål end forventet, så Mathilde og fotografen fra Fyns Stiftidende så mig ikke passere målstregen.
Jeg nåede dog at tage billeder af min veninde da hun passerede sin første målstreg. Fedt :)
Overskud :) Jeg er mega stolt af hende, 57:46. Det er da skide flot af første gang!!!!

Jeg fandt journalisten, fik snakket, taget billeder og så kunne vi gå over og få en banan, kage og lidt vand. 



Det var en fed oplevelse. Hold da op. Det giver SÅ meget mere at være i et løb, masser af power, gejst og lidt ekstra til benene. Jeg er så glad for at jeg gjorde det og nu glæder jeg mig endnu mere til Lillebælt Halvmarathon d. 3.5. 
Nu ved jeg også at man ikke selv skal have sikkerhedsnåle med, ha ha ha..... Og at man skal få tisset af i god tid!

Imorgen kommer artiklen om løbet i avisen, Fyns Stiftstidende. Jeg håber jeg kan få fat i et eksemplar. Og at jeg ikke lyder som en komplet idiot.......

Tak til Sus, fordi du gider at være med i dette eventyr. Vi gør det snart igen :)

Tak til Strandvejsløbet for et fint løb. Dog kunne der godt være flere toiletter. OG KAFFE!!!! Vi kommer igen!

Tak til Mathilde fra Fyns Stiftstidende, håber det hele gav mening :)

Imorgen står der 18 km på programmet. Det bliver ikke på den tid, det kan jeg love jer. 









fredag den 28. marts 2014

Mens alle andre er i København og Berlin.....

Jeg glæder mig helt vildt til imorgen. Jeg skal løbe mit første officielle løb. 
Strandvejsløbet - lillesøster til Lillebælt Halvmarathon. Og jeg skal gøre det med hende her, min skønne veninde, Sus. Det er så fedt at jeg kan dele denne oplevelse med hende, noget vi kan huske resten af livet.




10 km flad rute i høj solskin! Det kan vi li´! 

Der er nummer-udlevering fra kl 8 - 10.30, og starten går kl 11.
Jeg har ingen anelse om hvad jeg kan forvente. Vi skal lige finde ud af alt det halløj med numre, hvor skal vi være, hvor meget tøj skal man have på inden osv. 
Jeg tænker: "Hvad sætter man numrene fast med? - må hellere skrive sikkerhedsnåle på huskesedlen...."
Ej, det kan sgu da ikke være rigtig man skal have sikkerhedsnåle med. 
Vel?.... Hmm....


Jeg føler mig helt tryg og sikker på distancen imorgen. Tænk at jeg, all-time anti-runner, tænker at 10 km er en "kort" tur. Det er jo vildt...
Jeg tager turen som en del af min træning op til Lillebælt. Efter planen skulle jeg dog kun løbe 8 km imorgen, men mon ikke det går.... Søndag er turen knap 18 km, så der skal kæmpes lidt :)

Jeg håber på en tid der ligger på ca 56 - 58 min. Min bedste 10 km er 56:40 i skoven, så det kunne da være mega fedt at slå den, men nu må vi se. Planen er at lægge sig bag 55 mins-fartholderen og så håbe på det bedste.

Og en lille finte her til sidst, bare for at øge presset på mig selv, så er jeg blevet interviewet af Fyns Stiftidende idag og skal igen imorgen før og efter løbet. Bum. Og der bliver vist taget billeder når jeg kommer over målstregen. 
Håber bare ikke det bliver kravlende på alle fire, gasblå i hovedet og med fråde om munden......








onsdag den 26. marts 2014

New Balance 1080 - nr 4

Så blev det nye par taget i brug. Det fjerde i rækken. 
Jeg må indrømme at jeg ikke tør at prøve andre. De her virker. New Balance 1080. Jeg tager dem på og løber. Bum. Ingen blå negle, ømme tæer eller vabler. Har aldrig haft en eneste dårlig oplevelse med den model. Og nu er den også lavet i en fed farve istedet for den småkedelige, sikre udgave man har kunnet finde indtil nu.



Jeg har valgt dem et halvt nummer større end mine normale sko. Igen en super vejledning af Karl fra Runners High i Borgergade Horsens. Han ved altså lidt om løb ;). 

Jeg tog dem med på min 7 km igår og det gik jo ret godt. 
Der er god fart i de sko, ha ha. 3 nye rekorder blev sat. Det var da ok. 


På lørdag hedder det 10 km til Strandvejsløbet ved Lillebælt. Det bliver mit første løb nogensinde. 
Uha.... Så kan jeg jo sende alle de der løber VM en venlig tanke. 

søndag den 23. marts 2014

Er fucking stolt!



Bum!! 
Og tænk at jeg ikke kunne løbe 1 minut for 1 år og 8 mdr siden!!!!!
Hvis jeg kan, så kan du spark fisme også! 

Har spist Nutella-madder på franskbrød, godt nok groft, idag og med god samvittighed!!! 

Det er en skøn belønning :) 

Gummiben og haglbyger!


Turen idag var rigtig træls de første 4-5 km, men så fandt jeg rytmen. Ikke alle dage er lige gode. Benene var spaghetti og rytmen helt skæv. Og så fik jeg lige en haglbyge i hovedet efterfulgt af regn de sidste 4 km. Grrrr... Forår, kom nu! 

onsdag den 19. marts 2014

Rookie Runner aka Total Nybegynder!

Så er jeg på højkant igen. Puha, den weekend tog næsten livet af mig.....

Nu er der jo ikke mere end 1½ måned til jeg skal løbe Lillebælt Halvmarathon. Det er stadig uvirkeligt for mig. Selvom jeg løb 15 km i søndags, så er der stadig et stykke vej op til de 21 km.


Hmm.... Jeg startede med at løbe i juni 2012 og det første løb jeg melder mig til er et halvmarathon....
Ja, hvorfor ikke?

Det bliver dog ikke det første løb jeg deltager i alligevel. Min veninde og jeg har meldt os til Strandvejsløbet. En lillesøster til Lillebælt på 10 km, som løbes lørdag d. 29.3 ved Middelfart. En flad og strækning langs vandet, se mere her : Strandvejsløbet.
Og det glæder jeg mig meget til :-)
Det er alt det praktiske jeg er lidt "nervøs" over. Hvor henter jeg startnummer, hvad skal jeg gøre, hvor skal jeg stå osv osv osv.... Hader at føle mig "dum", så det skal bare overståes. Og hader at "stå i vejen" og være nybegynder og ikke vide en skid om hvad jeg laver.
Men jeg kan da løbe 10 km, så det er da en start.
Vi nåede heldigvis også at få plads til RUNway, 10 km d.15/16 maj. DET bliver en oplevelse!


Tænk at jeg er nået dertil at jeg glæder mig til at løbe 10 km og at jeg faktisk synes det er en fornøjelse. Jeg fatter slet ikke den udvikling der er sket og hvad det her løberi har gjort for mig.
Det har været hårdt og en kæmpe udfordring på SÅ mange måder, da jeg ikke har haft nogen personlig erfaring at trække på.
Jeg læser et par løbeblogs, blandt andet denne Fit´n´run og denne Vejen til det lange løb, artikler om løb og spørger dem jeg kender der løber. Og jeg er så glad for at de erfarne løbere er så villige til at dele deres erfaringer og viden.
Jeg er blandt andet blevet advaret om de der energi-gels, at hvis man ikke er vant til dem, så kan man få alvorligt ondt i maven. Se, det var en fælde jeg godt kunne falde i! Lige nu nøjes jeg med chokolade og vand indtil videre.

Jeg har haft stor glæde af min Runkeeper-app. Den var skyld i at jeg overhovedet kom igang. Det at have et program jeg skal følge, er en super god ting for mig som ingen erfaring har. Og jeg følger det slavisk! Ja, det er jeg en lille smule "skør" med, men det fungerer altså bare bedst for mig. Springer jeg en træning over, er jeg SIKKER på at jeg ikke kan gennemføre løbet..... Ja, ved det godt det er lidt skørt, men sådan er det. Bum... Når jeg engang har løbet 10 halvmarathons slapper jeg måske mere af omkring det.

En god bekendt, som er løbetræner, talte jeg med om netop programmet og hvad jeg skal gøre. Han er altid god til at give tips og gode råd og han sagde at jeg ville ville forbavset over hvor hurtig jeg bliver på de korte ture, når de lange ture ryger i benene. Og han har jo ret. Det er ret vildt.
Jeg sætter langt fra rekorder hver gang, men kan se at der sker noget.
Nu er andre også begyndt at kommentere min krop og de forandringer den gennemgår. Min vægttab ligger stadig omkring de 7 kg, men der sker noget med min "figur". Spiser som en mejetærsker i øjeblikket, så tror ikke jeg taber mig så meget mere, men får stærkere muskler og forhåbentlig en strammere røv ;)

Og det stopper jo ikke her. Skulle jo gerne kunne sætte kryds ved alle de 4 på dette billede ;)


For jeg vil rigtig gerne løbe  Aarhus City Halvmarathon også. Og som så mange andre, var jeg lige lidt for sent ude. Øv.... Men så kom der jo som bekendt 2000 ekstra pladser, så jeg håber og krydser alt hvad der krydses kan, og satser på at få et af dem når de frigives på fredag.

Indtil da fortsætter jeg mine løbeture. Imorgen står den på 10 km langs vandet og i skoven inden jeg skal på job.
Jeg har ligget lavt i hastighed siden weekenden, 5:50 - 6:00, men håber at det bliver bedre imorgen. Skulle gerne ned på de 5:30 - 5.45 igen.

Jeg håber det lykkes imorgen og at benene vil samarbejde.



mandag den 17. marts 2014

Slået hjem.

Jeg ligger i sengen, 2. aften i træk med mavesmerter og kvalme. 
Kort fortalt, (for jeg orker ærlig talt ikke den lange version nu) så startede min lørdag med 8k i roligt tempo. Derefter til København, strøgtur, dyre sko, indtjekning på hotel og skøn fest om aftenen. Lidt for meget vino, men ikke voldsomt. 

Næste dag hjem, løbe 15 km og der gik det galt.
For lidt søvn, for meget alkohol, for lidt mad og jeg var helt ødelagt. 
Løbet gik egentlig ok. Langsomt, men det havde jeg regnet med. Da jeg kom hjem var jeg træt, men ok. Havde lidt vand og chokolade med på turen. 
Men der gik lige en halv time og så fik jeg kvalme. 
Tænkte at det ville gå over når jeg fik mad, men nej. Selvom det var Burger King, pommes og en ordentlig whopper!!!! Og det får jeg bare aldrig! Måtte opgive efter 3 bidder og 5 pommes og måtte gå i seng med en brækspand og colaen. Kl 19 lå jeg i min seng og det gik samme vej idag.  Ved ikke hvad det skete, men det var sikkert for meget vin/syre i maven og noget dehydrering. Puha.... 
Så jeg er lidt stille. Skal nok vende stærkt tilbage. 


lørdag den 15. marts 2014

Hvad står der på vægten?

Så er det weekend og jeg har gjort noget jeg har simpelthen holdt fri idag. Jeg er selvstændig og at holde fri en lørdag er ikke noget jeg gør. 
Startede morgenen med en løbetur på 8 km. Den var hård, træls, blæsende og tøv-irriterende!!!!! Men smuk alligevel og i det mindste regnede det ikke.  



Nu er vi hoppet i bilen og er på vej mod København til 2 x 40 års fødselsdag. Kæresteweekend på lækkert hotel. Ikke dårligt :). 
I torsdags gik jeg på vægten, det er ca 14 dage siden sidst, og jeg har nu tabt 7,6 kg og ca 46 cm ialt. Woop woop!

Som belønning har jeg forkælet mig selv med den smukkeste kjole jeg nogensinde har set!  De der gode løber-ben skal sgu luftes!!! 
Ha ha ha. Husk at belønne dig selv for den gode indsats. Lav delmål på vejen, det gør det sjovere og nemmere. 

Mit løb går ret godt for tiden. De flere kalorier og de længere ture kan mærkes på den gode måde. 
Har tilbagelagt 315 km i år, så nu er tiden snart kommet hvor de nye løbesko skal tages i brug og flettes ind i programmet gradvist. Jeg forventer at de bliver det nye par jeg skal løbe Lillebælt i. 

Imorgen ligger min længste tur nogensinde. 14,5 km. Bum. 
Nu vil jeg nyde turen og glæde mig til en skøn fest og lækker mad :). 






mandag den 10. marts 2014

Highway to heaven

Så blev det mandag og jeg har bevilget mig selv en fridag. Skønt




Jeg var i vestjylland, mere konkret i Thyborøn. Byen hvor jeg er vokset op og hvor det altid blæser af hækkenfelt til! 


Og denne gang var ingen undtagelse.
Lørdag aften var jeg til reunion med min gymnasieklasse og det var dælme hyggeligt. Super fedt at se mennesker man ikke har set i 20 år, (ahem) og vi havde virkelig en fed og hyggelig aften. Kunne sagtens have snakket hele natten væk. Tak til alle dem der mødte op! Jeg glæder mig til at se jer igen om 4½ år!

 Min oprindelige plan var selv at køre til og fra festen, dvs holde mig helt fra alkohol, men det endte med at min søde mor legede taxa. Fuldstændigt som dengang i Æ´Gym.

Jeg havde dog i baghovedet at der skulle løbes 10 km næste dag OG jeg skulle have et tøj-event hos min mor, så kl 01.15 ringede jeg til min mor og blev hentet :)

Næste morgen kl 7.30 vågner jeg og planen var at jeg skulle løbe om morgenen, men det var min gamle, trætte krop ikke enig i! Tung i hovedet, alt for lidt søvn og for meget mad og hygge i maven.
Så det blev til en halv time mere under dynen, en let morgenmad og forberedelse til at huset blev invaderet kl 11 - 13.

Jeg diskuterede længe frem og tilbage med mig selv om jeg skulle løbe i Thyborøn, som var min plan, eller jeg skulle køre hjem (160 km) og så løbe hjemme. Jeg nåede at skifte mening mindst 15 gange.
Og det er lige sådan en situation jeg ender i af og til. Jeg er lidt træt, energien er i bund, kan finde ALLE mulige og umulige undskyldninger for "at det er mere praktisk, når jeg skal i bad, det blæser ikke så meget hjemme, nemmere rute osv". Og ved du hvad, kære læser, det er i realiteten ikke en skid andet end overspringshandlinger, dovenskab og dårlige undskyldninger!

Så jeg lod min vilje og hjerne tage beslutningen og sige." Nej, jeg løber sgu her!" Min krop strittede alt det den overhovedet kunne!!!
Så min mor hoppede på cyklen og jeg løb de knap 11 km rundt i min barndomsby. Det var simpelthen så
hyggeligt!!!

Og her er det så der sker noget fantastisk. Uanset hvor træls det er at komme afsted, hvor hårdt de første par kilometer føles og hvor tungt både hoved og ben føles, så har jeg det FANTASTISK, når jeg er et par km henne i løbet og det fortsætter.  Jeg ville ønske jeg kunne lagre denne lykkefølelse og forære den væk i passende doser, for der har vi vist alle brug for jævnligt.

I får lidt billeder herfra, alle uden filter. Det var et fantastisk vejr, blæsende, som vi kender det, og hvor fedt var det lige at komme rundt i byen og mindes.






Skulle du en dag forvilde sig ud på de kanter, så tag turen til Thyborøn, gå en lang tur fra "Æ bol`bræt", (boldbræt, p-plads formet som et boldbræt/boldtræ nede ved havnen) ud langs havet, og så ender man i Naturrummet, en "legeplads" for børn og barnlige sjæle, udsigtsplads, bunker, grill-sted osv.

Spis hos Anders i "Æ Rø´e Hal" på havnen og få en is "med fjams"  (det betyder guf, jamen det hedder det i Thyborøn) og gå en tur ud "o Æ lang mole". Der er masser af fine overnatningsmuligheder, så bare kom på besøg :)













søndag den 9. marts 2014

Westcoast

Her blev mine 11k lagt idag. I blæst og sol ude vestpå. 

Jeg er møg træt efter en fantastisk weekend, så nu hopper jeg på hylden.
Se mere imorgen :). 
Godnat derude. 
Kram fra mig. 

onsdag den 5. marts 2014

Væskebalance

Jeg har aldrig drukket noget på mine løbeture.
Nu har jeg jo heller ikke løbet mere end de der 10 km, så jeg har aldrig haft behov for det. Men de kloge siger at jeg skal "lære" at drikke lidt, når jeg skal ud på de der 21 km. (Puha, synes godt nok at det nærmer sig!) Det siges jo at det er de sidste 7 km der trækker tænder ud og at væskemangel er en af årsagerne til at benene forvandles til kogte porrer.....

Jeg har derfor investeret i sådan en "smart" fætter (kusine?), som jeg skal til at have med mig på de lidt længere ture.


Og farven er jo liiige mig ;)

Den kan købes overalt, men jeg holder af at handle lokalt i de små, privat-ejede specialbutikker, så den er købt hos Karl i Runners High i Borgergade, Horsens. Jeg synes det er vigtigt at bakke op om de lokale butikker, specielt de små, privat-ejede. Man får den absolut bedste service og et personligt "håndtryk", som en kædebutik eller webshop ikke kan give. 
Karl er en hamrende dygtig løber, og jeg har altid følt mig helt tryg ved at handle med ham. Han ved hvad han taler om og ja, du risikerer en overordentlig god service, hvis du handler hos ham :)

Mange har snakket om det der energi-gel og at man kan få herreondt i maven af det. Og da jeg i forvejen lider af mavepine/mavekneb, så skal jeg ikke nyde noget af det stads. Jeg fik en prøve på  SIS, som jeg vil teste næste gang. Så må vi se. Allerhelst vil jeg bare drikke rent vand, men hvis dette kan give lidt ekstra kræfter til den sidste del af turen, så vil jeg da helt klart bruge det. 

Imorgen står den på 7 km, det samme lørdag morgen og søndag står den p 10 km. Jeg skal hjem til vestjylland i weekenden, så jeg skal løbe i min gamle hjemby. Det er altid lidt skægt. Rundt på de samme gangstier, op på dæmningen, omkring havnen, langs havet og ud mod engen. Det er dog en MEGET lille by, så jeg kan blive nød til at løbe rundt om byen 2 gange for at nå de 10 km, ha ha :) 

søndag den 2. marts 2014

Weekend. Med løb. 20 km


Sådan ser min weekend ud. 20 km sammenlagt. 



Hvordan ser din ud ?

Løbenetværk på Facebook?

Jeg har fået en ide.

Til et netværk på Facebook, hvor man kan finde en løbemakker, finde nogle at følges med til løb, dele kørsel, erfaringer og ruter. Tips og træning.

Jeg har ikke så mange i min omgangskreds der løber, så det kunne være skønt, hvis man kunne finde nogle at følges med til løbene, da det er mere hyggeligt end at skulle afsted alene.

Hvad siger i?
Og så er spørgsmålet, skal det kun være for kvinder?

De her løb står på min liste lige foreløbigt.

Hvad står der på din?