lørdag den 29. marts 2014

JAAAAAAAAAAAA!!!!!!!





Undskylder på forhånd, for dette indlæg bliver lidt "selvfedt"!!!!


For jeg var mega god idag! Gode ben, godt humør og mega godt selskab!

Og det kom ærlig talt vildt bag på mig hvor godt det gik.

Jeg startede dagen kl 6.30, fik et hurtigt bad og noget morgenmad. Jeg får ondt i maven hvis jeg løber lige efter et måltid, så der skal helst gå 3-4 timer. Morgenmaden var som den plejer, øko A38, skyr, bær og granola. Og kaffe!
Derefter skulle tasken pakkes med skiftetøj osv, kl 8.30 hentede jeg min veninde og vi kørte mod Strib. Vi ankom til pladsen ca 9.20, så vi to totale amatører havde god tid til at finde ud af det hele. Og det var jo slet ikke så svært. Det var næsten vindstille, men temmelig koldt og overskyet, så vi gik tilbage og sad i bilen. Der var heller ikke så meget andet at lave. Vi kunne ikke engang købe kaffe, ha ha ha.

Vi fik kigget lidt på vores allerførste startnummer, meget stolte og lidt nervøse. Det var jo nu. 



Jeg blev jo fulgt af en journalist fra Fyns Stiftstidende, Mathilde, som interviewede mig igår og skulle igen idag, både før og efter løbet. Hun kom ned til bilen og vi snakkede lidt om det hele, mig, bloggen, hvorfor, hvilke forberedelser, forventninger osv. Jeg havde ikke turde at sige til nogen hvilken tid jeg satsede på, men hun fik det lokket ud af mig inden løbet, som den eneste, og jeg satsede på ca 55 min. 
Da klokken nærmede sig 10.30, gik vi ned mod startområdet. En hurtig tur på potten og så op og finde en plads.
En ting jeg lærte var at gå på toilettet tidligere. Var lige ved at være bange for jeg ikke nåede det. Men det gik og jeg nåede at komme op i gruppen på 55 min. Super fint med fartholderne. Den gule ballon skulle bare jagtes.


Så gik starten, der var styr på Runkeeper og Garmin-ur. Jeg følte mig tryg, men udfordret, for jeg har aldrig løbet på 55 min.

Der var selvfølgelig lidt trængsel i starten, man var nød at zig zagge lidt, men alt i alt gik det fint. Det var godt at prøve inden Lillebælt Halvmarathon, hvor der jo altså er 5 gange så mange mennesker!!!! 11000!
Det var så fedt at opleve at folk havde overskud, der var smil på læben, musik og klappende hænder.

Vi var ude og vende, tilbage igen og så retur en gang til. Havde egentlig overskud hele vejen, også til at overhale og trække fra og jeg kunne mærke at alt det tærren-træning og teknik jeg bruger ubevidst til daglig, gjorde mig godt. Jeg fandt hurtigt min rytme og så levede benene deres eget liv. Vejrtrækning og kadencen passede bare. Det var fedt. Næste gang tør jeg godt stå i 50 mins gruppen..... 

Jeg spejdede efter min veninde, som løb sin allerførste 10 km. Hun var startet ved 60 mins fartholderen, dvs et stykke bag mig. Jeg kunne ikke få øje på hendes lyserøde jakke og var bange for at hun var gået ud, men jeg havde jo lige glemt at hun havde taget en sort vest på. Havde kigget efter det forkerte :) Så ved den sidste vending passerede vi hinanden og kunne sende high-fives over vejen :)

Da jeg var tæt på mål fik den lige en ekstra skalle og jeg overhalede en jeg havde ligget i halen af de sidste 4 km. Det var så fedt, selvom benene var ved at være trætte.

Da jeg så tiden troede jeg det var løgn!


Det er jo helt vildt!!!! 5 min og 46 sek høvlet af min tid. Sådan!




Jeg kom hurtigere i mål end forventet, så Mathilde og fotografen fra Fyns Stiftidende så mig ikke passere målstregen.
Jeg nåede dog at tage billeder af min veninde da hun passerede sin første målstreg. Fedt :)
Overskud :) Jeg er mega stolt af hende, 57:46. Det er da skide flot af første gang!!!!

Jeg fandt journalisten, fik snakket, taget billeder og så kunne vi gå over og få en banan, kage og lidt vand. 



Det var en fed oplevelse. Hold da op. Det giver SÅ meget mere at være i et løb, masser af power, gejst og lidt ekstra til benene. Jeg er så glad for at jeg gjorde det og nu glæder jeg mig endnu mere til Lillebælt Halvmarathon d. 3.5. 
Nu ved jeg også at man ikke selv skal have sikkerhedsnåle med, ha ha ha..... Og at man skal få tisset af i god tid!

Imorgen kommer artiklen om løbet i avisen, Fyns Stiftstidende. Jeg håber jeg kan få fat i et eksemplar. Og at jeg ikke lyder som en komplet idiot.......

Tak til Sus, fordi du gider at være med i dette eventyr. Vi gør det snart igen :)

Tak til Strandvejsløbet for et fint løb. Dog kunne der godt være flere toiletter. OG KAFFE!!!! Vi kommer igen!

Tak til Mathilde fra Fyns Stiftstidende, håber det hele gav mening :)

Imorgen står der 18 km på programmet. Det bliver ikke på den tid, det kan jeg love jer. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar