tirsdag den 14. januar 2014

Første løbedag





5 km med hunden på slæb i tåge og dis i morges.
Rundt om Sundet.
Gennemsnitstid : 5:53 min/km


Træningsprogrammet siger at det skal være "easy". At man ikke kan løbe for langsomt på "easy".
Jeg løber næsten som jeg plejer.
Jeg ved ikke om jeg bliver hurtigere med tiden.
Min bedste tid hedder 5:26 min/km på 5 km og jeg var helt utroligt tæt på at kaste op i indkørslen, da jeg endelig nåede hjem.
Min bedste tid på 10 km hedder 5:34 min/km uden hund.
Når jeg har hunden med, og det har jeg stort set altid, så bliver min tid lidt dårligere, da hun skal snuse, undersøge, lette ben (ja,det gør hun, ved ikke hvorfor???? Ved du???) og kigge efter alt muligt.
Efter 1-2 km løber hun jævnt, så hun er faktisk en fornøjelse at have med. Føles jo nærmest som foræderi, når jeg ikke tager hende med. Der bliver kigget laaaaangt ud af indkørslen de dage. Uha, de der brune øjne er den direkte vej til skyldfølelse BIG TIME!

Normalt har jeg haft løbedage mandag - fredag og hun var med hver dag. Jeg holdt så fri i weekenden. Det er der jo lavet om på nu, så hun kommer med tirsdag og torsdag, og så løber jeg alene lørdag og søndag indtil videre. Det er nok meget godt at prøve, da jeg løber anderledes uden hende. Tiden bliver bedre og det bliver mere jævnt. Men også lidt ensomt....
Jeg mangler som sådan ikke en løbemakker i menneske-form, elsker at have hunden med og det bare er os to gennem skoven. Men det er fedt engang imellem at løbe samme med en anden, hvor man pludselig skal forholde sig til en anden rytme og skridtlængde. Jeg kan KUN løbe i takt, så enten passer du ind eller også gør jeg :)

Har en løbeaftale med min makker på søndag, hvor vi skal rundt Bygholm Sø. Efter en aften med lidt lækker vino og sager. Runder nemlig også noget andet på søndag :)

2014 bliver mit år på flere områder.
At kunne krydse en målstreg efter 21 km, en rund fødselsdag, starte et nyt årti i den bedste form jeg har været, ja nok nærmest nogensinde, som ikke-ryger, en bedre kæreste, en bedre søster, en bedre veninde, en bedre mor og en bedre datter, det er noget nær perfekt for mig.
Jeg GLÆDER mig til søndag. En ny start, næsten som nytårsaften :)

Imorgen er det igen hviledag, jeg har fri fra job og har som sædvanlig en hel masse der skal nåes.
Fri, sagde du??? Fra hvad????
Pfft.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar